Varmepumper på Bornholm – rådgivning, montering og service
Skal du skifte varmekilde eller energirenovere din bolig eller fritidsbolig?
Så er det vigtigt, at du kan stole på både montøren og rådgivningen.
Hos Knudsker Køl i Rønne hjælper uddannede køleteknikere dig med rådgivning og montering, når du skal have en ny varmepumpe på Bornholm. Vælger du den rigtige varmekilde, kan du spare helt op til 70% på din varmeregning.
Lokal varmepumpemontør på hele Bornholm
Vi holder til på Sandemandsvej i Rønne og dækker hele øen, fra Rønne og Hasle til Allinge, Gudhjem, Svaneke, Nexø og Aakirkeby.
Knudsker Køl er en del af Knudsker El, som blev grundlagt i 1979 og siden har været en fast del af Bornholm. Vi har køleteknikere, elektrikere og VVS-installatører i samme virksomhed, så du får hele opgaven løst ét sted.
Opstår der et akut problem uden for åbningstid, kan du ringe til vores døgnvagt på 5649 5050.
Hvilken varmepumpe passer til dit hus?
Der findes flere typer varmepumper. Hvilken der passer bedst til dig, afhænger af dit hus, dit varmesystem og af, hvordan du bruger boligen.
Vi er eksperter i at vælge den rigtige løsning og dimensionere den korrekt. En varmepumpe, der er for lille eller for stor, kører nemlig ikke optimalt.
Luft til vand varmepumpe på Bornholm
En luft til vand varmepumpe henter varmen fra udeluften og sender den ud i dine radiatorer eller dit gulvvarmesystem. Den producerer også varmt brugsvand.
Den bruges typisk, når oliefyret, gasfyret eller elvarmen i et helårshus skal udskiftes.
Luft til luft varmepumpe til sommerhus og fritidsbolig
En luft til luft varmepumpe blæser varm luft direkte ind i rummet. Om sommeren kan den også bruges til køling.
Den bruges ofte i sommerhuse og fritidsboliger, eller som supplement til den varmekilde, du allerede har.
Jordvarme
Et jordvarmeanlæg henter varmen fra jorden gennem slanger, der er gravet ned i haven. Anlægget kræver plads, men giver en stabil varme hele året.
Få op til 27.000 kr. i tilskud til varmepumper
Med Varmepumpepuljen kan du få op til 27.000 kr. i tilskud, når du skifter til en luft til vand varmepumpe eller jordvarme.
For at få tilskud skal du leve op til 5 krav:
- Dit hus er en helårsbolig, og du ejer det selv.
- Dit hus opvarmes i dag med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel, fx et træpillefyr.
- Dit hus ligger ikke i et område med fjernvarme eller planlagt fjernvarme.
- Du er ikke allerede i gang med at skifte til en varmepumpe. Du må fx ikke have indhentet et bindende tilbud.
- Du ønsker en luft til vand varmepumpe eller en væske til vand varmepumpe, også kaldet jordvarme.
Husk: Søg tilskuddet, før du indhenter et bindende tilbud.
Du kan læse mere og søge tilskuddet på SparEnergi.dk.
Sådan foregår det
1. Rådgivning
Vi ser på dit hus og dit nuværende varmesystem og rådgiver dig om den løsning, der giver den største besparelse.
2. Valg og dimensionering
Vi finder den varmepumpe, der passer til dit hus og dit forbrug, og beregner, hvor stor den skal være.
3. Montering
Vores køleteknikere monterer varmepumpen. Rør og radiatorer klarer vores egen VVS-afdeling, og vores elektrikere sørger for el-installationen. Du skal altså ikke selv finde flere håndværkere.
4. Service
Vi hjælper dig med eftersyn og vedligeholdelse, så din varmepumpe kører godt i mange år.
Service på din varmepumpe
Hvor ofte din varmepumpe skal efterses, afhænger af anlæggets alder og af den daglige vedligeholdelse.
Et fast eftersyn mindsker risikoen for nedbrud, holder energiforbruget nede og forlænger anlæggets levetid. Det kan også være vigtigt for at bevare garantien.
Med en serviceaftale på din varmepumpe kommer vi ud med faste intervaller og sørger for det lovpligtige årlige eftersyn.
Fra 2027 skærper EU's F-gasforordning kravene til kølemidler i nye varmepumper. Har du et ældre anlæg, kan du læse mere om udfasning af HFC-kølemidler, og hvad det betyder for dig.
Derfor skal du vælge en godkendt køletekniker
En varmepumpe indeholder kølemiddel, ligesom et køleanlæg. Derfor skal den monteres af en installatør, der kender løsningerne, teknikken og lovkravene.
Hos Knudsker Køl er vi:
- Godkendt og dækket af TEKNIQs garantiordning
- Godkendt og dækket af Dansk Køl & Varmes garantiordning
- Godkendt virksomhed under Kølebranchens Miljøordning (KMO)
- Godkendt til påfyldning af kølemiddel i ubegrænset mængde og af alle typer, dog ikke ammoniak (Køle Kat. I)
- Specialuddannet i vedvarende energi
- Opdateret på teknologi og lovgivning
- ISO 9001-certificeret på køleanlæg
Kontakt Knudsker Køl
Vil du høre, hvilken varmepumpe der passer til dit hus?
Telefon: 5649 5050
Mail: info@knudsker-koel.dk
Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 7.00 til 16.00 og fredag kl. 7.00 til 15.00